Nordvestjylland
Handbjerg Marina

 

 

Et stort tillykke til
Valdemar Olsen

der fylder 100 år

den 30. December 2020
 

 

Valdemar Olsen få dage før julen 2020


Ifølge kirkebogen for Tirsted sogn.


Ifølge kirkebogen for Sevel sogn -
 hvor de blev gift den 31. marts 1953. i Sevel Kirke.

Det nybyggede statshusmandsbrug i 1962 som blev deres hjem i 25 år.


Abildholtvej 1981 - Kilde - alle luftfoto KB.dk


Gunhild og Valdemar Olsen ved en 75 års fødselsdag i 1988.


Her ses parret ved deres krondiamantbryllup i 2018.
Foto: Lars Vendelbjerg

 

 

Et langt liv uden et skævt ord -

Valdemar Olsen som fødtes for 100 år siden i Tirsted sogn på Lolland i morgen den 30. december, kan se tilbage på et indholds og begivenhedsrigt liv.

Efter 10 år på Lolland flyttede familien til Randers egnen hvor han blev konfirmeret. Efter konfirmationen kom Valdemar ud og tjene ved landbruget. Efter nogle år blev moderen alene efter faderens død. Valdemar var nu i nogle år bestyrer for hans mor.  Valdemar havde også nogle pladser på landet. Først omkring Vejle, derefter forskellige steder på Fyn.

På et tidspunkt hvor han stod uden arbejde skrev en kammerat som boede omkring Vinderup til ham, kom herover her er der arbejde i tørvemosen.

Det blev starten på et arbejde i tørvemosen hos Karl Pedersen som også kendtes under et andet navn. Det blev skiftevis arbejde om sommeren i tørvemoserne og forskellige steder om vinteren.


I tiden efter 1945 var han en overgang på skov arbejde i Norge, kom her til at hugge i sin tommeltot i stedet for træet, - den blev aldrig den samme igen.


På et tidspunkt arbejde han også hos Vald. Birn, Dengang støberiet var på Skivevej i Holstebro.


Efter krigen turnerede tivolier rundt i Danmark også i Vinderup i 1947 hvor han mødte sin Gunhild første gang. Valdemar arbejdede i tørvemosen og Gunhild var i huset i Djeld.

 Gunhild var en livsglad pige der gerne ville snakke. Det blev starten på et langt liv med Gunhild ved sin side i tykt og tyndt.

I flere år arbejde Valdemar Olsen i grusgravene omkring Møgelvang og Herrup, Her var han hos bl.a. Korshøj og Knudsen senere ved et entreprenør firma i Haderup også i grusgravene ved Herrup.

Gunhild og Valdemar Olsen blev gift i 1953 – Sammen købte de så den første april 1959 30 tdr. land i Abildholt ved Hogager, en udstykning fra Gården Abildholt foretaget af ”statens jordlovsudvalg” og lavede det man kaldte et statshusmandsbrug som kun måtte være på max. 30 tdr. land. Det blev starten på Abildholt vej nr. 11. Ejendommen fik navnet "Østervang"


Der var ingen traktor eller maskiner så vi købte en grå Ferguson + nogle maskiner.

  Valdemar fortæller Det var en utrolig svær start. Der var hverken vand eller strøm. Vi måtte grave en brønd for at få vand til blandemaskinen, vi skulle selv lave sokkel og fundament til vores huse, beboelse stald og lade. Uden min dygtige kone havde det ikke været muligt. Vi skulle tjene de penge der var muligt.  

Gunhild fortæller ”Der var nogle gode år i tresserne for landbruget. Vi havde kontraktgrise fra slagteriet, senere fik vi grisesøer i part fra en handelsmand Jens Chr. Olsen der boede i Hvam, så vi havde nu grisesøer og smågrisesalg. Senere fik vi kreaturer købte jorden fra naboejendommen (Karl Krogh) og lejede os ind ved skovløberen Villy Bertelsen hvor vi havde kvier gående ligesom vi drev de få tdr. der hørte til skovløberhuset. Villy Bertelsen skulle så have de kartofter som de kunne spise.


Gunhild indskyder ”jeg kan huske din far (Ejner Fleng) fældede nogle træer på heden vi boede overfor, så vi kunne få en bedre udsigt”
Vi have til sidst kreaturer 3 forskellige steder. Det blev for meget og solgte ejendommen i 1986, og købte Langgade 6 af Laura og Mathias Brunebjerg der flyttede til Holstebro.
Valdemar Olsen drev ejendommen med flid og dygtighed, og han er efterhånden blevet stærkt engageret i offentligt arbejde. Han har været kirkebetjent og graver og menighedsrådskasserer og tillige formand for

Holstebro Dagblad:

60 år I morgen, (1980)

”Tirsdag den 30. december, fylder gårdejer Valdemar Olsen, Abildholtvej 11, Hogager, 60 år. Valdemar Olsen er gårdmands søn fra Lolland. Da han var ti år, flyttede familien til Randers egnen, og da faderen døde, bestyrede Valdemar Olsen i nogle år gården for moderen. Efter krigen kom han til Vinderup egnen, hvor han bl.a. arbejdede i tørvemoserne. I 1953 blev han gift og i 1961 købte ægteparret et stykke jord fra »Abildholt«. Siden er arealet fordoblet med køb af en naboejendom.

 Valdemar Olsen driver ejendommen med flid og dygtighed, og han er efterhånden blevet stærkt engageret i offentligt arbejde. Han er kirkebetjent og graver og menighedsrådskasserer og tillige formand for borgerforeningen. Desuden fungerer han ofte som opvarter i sognegården, hvor Gunhild Olsen er pedel.”

Bente Wilbek skriver i samme anledning i Vinderup Avis.


”Valdemar Olsen, er efter 17 års arbejde stoppede som graver og ringer ved Hogager Kirke. Den store pligtfølelse for arbejdet omkring alt det, der hører til en gravers arbejde, er blevet udført med stor samvittighed i alle årene til alles store tilfredshed.

Alt har haft sin begyndelse, og for 16 år siden startede Valdemar Olsen som graver ved Hogager Kirke, men det var på andre betingelser, end det er i dag.

Han fik en fast sum for arbejdet i kirken, for arbejdet på kirkegården fik man kun penge for de gravsteder, man vedligeholdte for folk, så det gjorde, at Valdemar Olsen, bibeholdt sit landbrug, for man kunne ikke dengang leve af en grundløn på 3.600 kr. plus det, man fik for vedligeholdelsen af gravene.

Først i 1982 kom der fast løn for graverne. I dag er det en 80% stilling, som udregnes efter, hvor mange grave der er, hvor mange meter hæk, der skal klippes, og hvor mange kirkelige handlinger, der er.

Efter 57 år i Hogager flyttede de i marts 2017 til Skave og bor i stuelejligheden ved siden af møbelforretningen.

”Der er mange ting jeg ikke kan mere kan uden min rollator” Siger Valdemar Olsen. – Men det sjælden man møder nogen med en så eminent hukommelse som Valdemars Olsens. Før jul var Valdemar en tur på sygehuset, men kom tilbage til hjemmet i Skave et par dage før jul.


Gunhild og Valdemar har 2 børn – Annette som bor i Skave og kommer jævnligt på besøg og Anna Marie i Herning, 3 børnebørn og 8 oldebørn.


Fødselsdagen holdes i stilhed pga. Corona, men mon ikke borgmesteren kommer forbi med en lykønskning af den store dag.



Langgade 6 Hogager.